Kunst og kultur generelt

Viktor født 3. juni – 40+3

Tirsdag 03.06 – lidt over 12
Jeg bliver vækket af den første ve, og tror bare det er en plukkeve… men der kommer én igen ret hurtigt derefter – og pludselig får jeg tanken at holde øje med den. Kl. 00.20 indser jeg, at det nok højst sandsynligt er veer. Jeg står op ved halv 1-tiden, for jeg vil ikke vække D… Jeg er forvirret over, at de kommer med så korte intervaller…

Lidt i 1:
Computeren er blevet tændt – og efter lidt overtagelse fra netveninde, vælger jeg at ringe til fødegangen. Der er på nuværende tidspunkt ca. 3-4 minutter mellem hver ve – og de varer omkring 1 minut. Jordemoderen på FG vil dog ikke se mig endnu, da hun synes det er alt for tidligt. Intervallet mellem veerne siger hun ikke som sådan har nogen betydning – og at de sagtens kan nå at gå i sig selv igen. Jeg forklarer hende, at jeg er lidt forvirret, fordi jeg ikke føler, at jeg har noget at sammenligne med i forhold til Silkes fødsel, hvor jeg jo blev sat igang med ve-drop, men hun forklarer mig, at det er samme smerte, man føler – den eneste forskel er, at jeg ikke har prøvet at komme ind på FG med veer… Jeg må selvfølgelig gerne komme på FG nu, men hun synes ikke umiddelbart, at det er tid, så vi aftaler, at jeg ringer til dem igen senere, hvis det fortsætter…

01.26:
Jeg begynder så småt at blive lidt utryg ved at veerne kommer så ofte… sidste gang sad jeg alene hjemme hele dagen med veer, og der kom de med ½ til 45 minutters mellemrum, så det var jeg slet ikke utryg ved… men nu sidder jeg alene – D sover, og jeg vil ikke vække ham før det er nødvendigt… Vi skal have afleveret Silke, hvilket betyder, at vi også skal have vækket hans forældre… og jeg har veer hvert 3. minut… Jeg er vist ramt af panik-stress…

Lidt i 2:
Jeg begynder nu så småt at overveje at vække D.. de sidste to timer er som fløjet afsted, og veerne er der stadig fast med 3 minutters varighed. Jeg stresser stadig en smule med at få afleveret Silke og hund hos svigerforældrene… Og GUD, hvor er jeg sulten!!!

02.05:
Så er der blevet ringet til FG om at vi kommer ind nu – jeg vil ikke længere være hjemme! Lige nu er jeg lidt tudefjæs og lidt skræmt over, at det er ved at være nu… Nu glæder jeg mig til at vække D, få pakket familien og komme afsted… og så håber jeg på, at vi ikke bliver sendt hjem igen… Status lige nu er længere og længere veer – men stadig 3 minutters interval mellem dem…

Herefter blev MG lukket ned, men dette er det efterfølgende forløb
Silke og hunden bliver afleveret hos bedstemor, og Silke sidder allerede og hopper af glæde, da hun ser, hvor vi kører henad. Vi er på fødegangen lidt i 3, hvor jeg bliver undersøgt. Jeg er på dette tidspunkt 4-5 cm åben. Vandet er ikke gået, og der er ingen tegnblødning. Jeg bliver vist ind på en fødestue med det samme – til min store ærgelse i det øjeblik uden fødekar.. men det var vist godt det samme, for det ville der slet ikke have været tid til…

På fødestuen bliver der kørt en strimmel, og mine veer er regelmæssige og gode. Jeg bliver rost for at arbejde godt sammen med veerne – selvom jeg til tider ikke selv synes at jeg helt er så kæphøj til det ve-halløjsa. Jeg får tilbudt klyx – men afslår. Jeg ved (ligesom ved sidste fødsel), at min krop har renset sig selv de sidste par dage, så det gider jeg ikke spilde tid på…

Kl. 04.15 begynder veerne at bide til. Det er ikke længere sjovt at have veer, og jeg kan ikke længere holde ud at stå op, så jeg ligger på fødebriksen.

Kl. 04.40 får jeg begyndende pressetrang. En meget skræmmende oplevelse, for jeg var alene i rummet – D var rendt efter lidt kaffe for at holde sig vågen, så jeg hev i den røde snor! Jeg er ét stort tudefjæs, da JM og D sammen kommer ind af døren. JM undersøger mig, og jeg er nu 7 cm åben. Hun foreslår at tage vandet, for så går det tit hurtigere med de sidste cm. Jeg accepterer, og vandet bliver taget. En meget ubehagelig oplevelse, der gjorde meget ondt.

Kl. 05.00 har jeg voldsom pressetrang, og jeg tigger og beder om at få lov til at presse. Jeg får ikke lov. Jeg er kun 9 cm åben og mangler stadig en lille kant. På dette tidspunkt er jeg ret negativ indvendig på JM. Hun bliver dog ved med at rose mig for min vejrtrækning.

Kl. 05.10 får jeg endelig lov til at presse med presseveerne. Jeg er nu fuldstændig åben. Hvilken befrielse. Dog spørger jeg flere gange, om der ikke kommer lort ud af mig, for det føles sådan. Men nej – jeg er bare i gang med at føde.

Kl. 05.15 efter kun 2-3 gode presseveer bliver Viktor født. Han scorer perfekt apgarscore lige fra starten! Jeg har formået at lytte godt efter til JM, og det har betydet, at jeg ikke har en eneste flænge – kun en lille bitte minimal rift.

Kl. 05.23 føder jeg moderkagen – også den er perfekt!

Lidt over 6 bliver Viktor undersøgt – alle hans reflekser osv. er fine, vægt: 3506 gram og længde: 53 cm.

Kl. 07.10 får vi endelig lov til at forlade sygehuset. På det tidspunkt har vi ventet i næsten en time til at få lov til at gå, men reglerne siger, at man skal blive der i mindst 2 timer, så det følger vi naturligvis. Ved halv 8 tiden er vi hjemme igen.

Jeg har haft den skønneste drømmefødsel – og jeg er dybt taknemmelig!