Kuviba

Historier fra nær og fjern

This content shows Simple View

Kønsbalance i rytmisk musik

Viktor – tæt på 1 år…

21:47, 24 maj 2009 .. Skrevet i Det 1. år .. 0 Kommentarer .. 26 trackbacks .. Link

Det er lang tid siden, jeg har fået opdateret sidst – tiden flyver afsted, og det kan godt mærkes, at det er barn nr. 2, og at man ikke på samme måde har tid til at gå op i alt, hvad barnet laver… Underligt, at man har det sådan, men det er jo ikke i ond mening på nogen som helst måde. Sidste opdatering kom, da han var 2 måneder gammel – så det er vist på tide at komme med en ny opdatering.

Viktor er i den grad blevet slyngel-yngel. Jeg har slynget ham så meget som muligt, og det er fantastisk at have denne tætte kontakt med sit barn. Jeg er selv gået igang med en lille produktion af ringslynger, som jeg sælger til billige penge – www.tinel.dk

Viktor er vokset op til at blive et fantastisk barn. Han er god som dagen er lang, og det er sjældent, at vi hører noget fra ham – og når vi gør, så ved vi, at han er træt eller sulten…

Han var en sen kravler – han møvede sig frem på maven læææænge, men han kom først op på alle 4 og kravlede frem, da han var 10½ måned gammel. Jeg skal love for, at moderen var nået at gå hen og blive utålmodig…

15. april startede han i dagpleje, 10½ måned gammel – og efter et par ugers opstart, startede jeg selv på arbejde 1. maj. Viktor har taget denne overgang nogenlunde pænt. Vi havde en træls periode, men den forsvandt heldigvis hurtigt igen, selvom det var træls og hårdt, mens det stod på. Der er nu ikke noget værre end både at aflevere og hente et grædende barn…

Nu fylder han snart 1 år – det er næsten ikke til at forstå. Den lille dreng, der lå inde i min mave sidste år, har nu vokset sig stor og stærk. Nu venter vi bare på, at han snart træder sine første trin. Det er nu fantastisk med børn i den alder (men de kan nu også være træls…)

 

Viktor 2 måneder gammel

18:47, 4 august 2008 .. Skrevet i Det 1. år .. 0 Kommentarer .. 1 trackbacks .. Link

Igår fyldte Viktor 2 måneder gammel – det er underligt at tænke på, hvor meget vores liv har ændret sig på den korte tid. Det har været hårdt at vænne sig til at have to børn – og det hele kulminerede, da jeg var til Viktors 5 ugers undersøgelse hos lægen, hvor lægen (efter han havde undersøgt Viktor) så alvorligt på mig og spurgte, hvordan JEG havde det – hvorefter jeg brød grædende sammen. Det endte med, at han tilbød mig antidepressivt, hvilket jeg dog takkede ‘Nej tak’ til – og så tog jeg ellers hjem og fik snakket det hele igennem med D. Og det gjorde, at tingene begyndte at vende for mig.

Efterfølgende havde D 3 ugers ferie, og det har været rart for mig at finde ud af det med at have 2 børn samtidig med at have ham som backup. Og nu begynder jeg igen at kunne overskue tingene – f.eks. at skulle hente Silke fra DP virker ikke længere helt så uoverskueligt som før…

Viktor er et pragteksemplar – selvfølgelig har han sine skrigeture, men det kommer vi igennem. Han er blid som dagen er lang og accepterer hvordan tingene er. Han er blevet meget bevidst med sine smil – og det er utroligt skønt at have den kontakt med ham… det har jeg godt nok skrevet før, men den kontakt er bare så vidunderlig, at det ikke kan skrives nok…

Jeg forsøger at kyle ham i viklen og ringslyngen så ofte som muligt – jeg nyder at have denne form for kontakt med ham, og da jeg ved, at det er en begrænset periode, så skal det også udnyttes fuldt ud! Jeg kommer sådan til at savne det – åh, havde jeg dog bare set lyset med sådanne bæredimser, da Silke var spæd…

 

7 uger gammel – spring + smil

11:52, 22 juli 2008 .. Skrevet i Det 1. år .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

I dag fylder Viktor 7 uger gammel – og han er begyndt at blive mere og mere velvillig til at smile til os. Det er faktisk det første, han giver os i gave hver eneste morgen – et dejligt morgensmil!

Derudover er vi også nået til tigerspring nr. 2 – jeg er overhovedet ikke i tvivl. Igår aftes havde vi en aften fra helvede, og intet kunne få ham til at falde til ro. Han skreg og skreg og skreg bare. Det er dybt frustrerende at stå som forælder og ikke kunne få sit barn til at falde til ro og holde op med at skrige. Det endte med, at D lavede en flaske med kamillete – og det gav en smule ro så længe han spiste ved flasken. Men det hele startede forfra (dog i mildere grad), da han var færdig – så jeg tog ham under armen og lagde mig ind i sengen med ham – og efter 20-30 minutters stille ro i mors seng faldt han ENDELIG i søvn! Der havde vi så også haft skrig i 2-3 timers tid

Jeg glæder mig til dette tigerspring er overstået, for det betyder, at vi kan begynde at få lidt struktur i hans hverdag – at han forstår, at der er noget, der hedder dag og nat. Og det betyder måske også, at han begynder at sove igennem om natten – selvom jeg egentligt ikke finder natteamningerne så irriterende som med Silke, så glæder jeg mig nu alligevel til at få hele min nattesøvn igen

 

Den største gave du kan give mig på nuværende tidspunkt!

08:18, 13 juli 2008 .. Skrevet i Det 1. år .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Du er 5½ uge gammel – og i dag har du endnu engang givet mig den største gave, du har mulighed for at give mig på nuværende tidspunkt. Du har smilet – ikke bare én gang – men TRE gange i træk! Jeg er så lykkelig over denne nye kommunikationsmulighed, og jeg har forgæves forsøgt at få dig til at gøre det igen bagefter – dog uden held.

Men jeg er stolt over at få lov til at opleve det med dig denne gang, for Silke ville kun smile til alle andre undtaget sin mor. Du er lige omvendt og smiler til din mor – men ikke til andre. Det er da noget af en tillidserklæring!

Så tak for det, Viktor – du bliver vist mors dreng!





top