Medier

29+5 ~ Sygemeldt

29+2 endte mine smerter i en sygemelding. Jeg havde den dag præcis 75 dage tilbage til termin, og det har været noget af et chok at skulle erkende, at min krop ikke kan holde til at være på arbejde – desværre. Jeg gik fra at tro, at jeg ‘bare’ havde blærebetændelse til at gå til at skulle indse, at til trods for at hovedet sagtens kunne klare det, så kunne kroppen ikke. Ingen af lægernes undersøgelser gav udslag på noget som helst, så til sidst var lægens eneste mulighed at sygemelde mig. Han kan ikke svare mig på, hvor smerterne som sådan stammer fra – og ville ikke undersøge mig for bækkenløsning, da han sagde, at det var svært at diagnosticere, og uanset hvad så havde jeg jo smerterne, og de ville jo ikke forsvinde af den grund…

Så nu er jeg IGEN hjemmegående. Jeg er lidt trist over det, men forsøger efter bedste evne at vende det til noget positivt. Det er dog ikke fordi, at det så betyder at jeg kan rende og fræse ind i byen hver eneste dag for at ose i butikker, for det kan jeg ikke holde til. Så jeg er i princippet bundet til husets 4 vægge og skal finde noget at lave herhjemme. Det kunne være, at dette kunne blive begyndelsen på at begynde at sy – noget, som jeg længe har haft lyst til.

2½ måned, der skal slåes ihjel – og håber VIRKELIG ikke, at smerterne bliver værre end de er nu..!

29+0 ~ Det er ikke så sjovt længere…

Jeg havde en god graviditet med Silke, og derfor glædede jeg mig til at være gravid igen. Og det har da også været sjovt indtil videre (sådan nogenlunde) – det har dog været hårdt at have det skidt de første 3-4 måneders tid samtidig med at jeg havde et kravlebarn, der havde sine egne planer for dagen. Heldigvis var jeg på barsel, så jeg samtidig kunne få ro og hvile.

Men de sidste 3-4 ugers tid har været helvede. Jeg er begyndt på arbejde igen, og det er i og for sig godt nok. Jeg synes det er skønt at være igang igen og føle, at der er nogen, der har brug for mig. Hvis det bare ikke havde været for smerterne. Jeg har så ondt i mit underliv, og da jeg var ved jordemoder i mandags (det er lørdag i dag), blev jeg sendt direkte videre til lægen. I den forgangne uge har jeg afleveret 4-5 urinprøver til 3 forskellige instanser, og ingen kan svare mig på, hvorfor jeg har ondt. Naivt troede jeg, at det bare var blærebetændelse, men det er det ikke – så hvad er det så?

Min læges medicenering af det er at jeg skal holde smerterne nede med Panodil, og det er jeg da også fuldstændig med på, hvis jeg ikke havde til udsigt at jeg skulle tage det hver dag de næste 10-11 uger. Det nægter jeg at tro, at det kan være godt for hverken Viktor eller jeg. Engang imellem er okay, men ikke hver eneste dag!

Jeg skal til læge igen på mandag, og der tror jeg, at jeg vil prøve at høre, om det kan være bækkenløsning. Det er der sjovt nok ikke nogen, der har undersøgt mig for endnu – jeg har bare afleveret en hulens masse urinprøver. Og så forventer jeg, at jeg får en eller anden form for diagnose. Jeg har ondt, og den eneste måde jeg kan holde det nede i øjeblikket er ved at holde mig liggende vandret – og det er ikke så nemt at kombinere med at være på arbejde.

Så jeg håber på en eller anden form for afklaring på mandag – indtil da lider jeg videre i stilhed.

28+4 ~ Hjemme fra arbejde igen pga. smerter

Jeg var på arbejde igår, for jeg vågnede op uden smerter, så jeg tænkte, at jeg sagtens kunne tage på arbejde. Og det gik egentligt også fint nok indtil omkring 2-tiden. Så begyndte det at gøre ondt igen…

Om det er plukkeveer eller hvad det er, ved jeg ikke – men det gør ondt! Til morgen havde jeg faktisk gjort mig klar til at tage på arbejde, inden jeg kom frem til den erkendelse, at jeg blev nødt til at blive hjemme. Denne gang gjorde det ikke ondt ude i siderne, som det har gjort de andre dage, men mere inde midt på maven…

Min egen læge var ikke til at komme i kontakt med (telefonsvareren sagde, at de havde lukket – hvilket ikke passede), så jeg ringede til fødegangen i stedet. De ville ringe tilbage til mig, og det er nu 2 timer siden, og jeg har ikke hørt noget endnu. En veninde har sagt til mig, at mine smerter godt kunne tyde på nyrebækkenbetændelse – det opstår, når man har gået med en uopdaget/ubehandlet blærebetændelse gennem længere tid. Og jo mere jeg har læst om det, jo mere kan jeg se, at symptomerne passer på det, jeg oplever.

Men hvor er jeg led ved at føle ikke at kunne noget. Heldigvis er D hjemme i denne uge, hvor han afholder 1 uges ferie – for jeg tror ikke, at jeg kunne have holdt til at bringe/hente barn i dagpleje også…

Forresten – jeg fik jo svar på den urinprøve, som jeg afleverede hos lægen i mandags, men den kunne ikke give et endegyldigt svar, så jeg måtte aflevere en ny urinprøve, som er blevet sendt til Vejle til dyrkning, og den får jeg tidligst svar på på fredag – og hvis jeg er uheldig på mandag… Det er godt nok lang tid at vente, men jeg må jo bide smerterne i mig så længe…