Kuviba

Historier fra nær og fjern

This content shows Simple View

Tag

Kunstnere

27+2 ~ Slemme plukkeveer

08:45, 3 marts 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Jeg har en stærk mistanke af at være blevet den lykkelige ejer af blærebetændelse. Jeg er begyndt at få slemme plukkeveer, og det får mig øjeblikkeligt til at tænke UVI. ØV!!! Nu skal jeg så bare finde ud af, om jeg kan holde den kørende til jeg skal til JM om en uge, eller om jeg får tid til at gøre noget ved det i denne uge…

Men der er da også en positiv opdatering. Efter at have lidt af en øredøvende træthed de sidste 2-3 uger, er den pludselig holdt op. Og hvorfor? Fordi fjolset endelig kom igang med at spise sine jernpiller…

Viktor er rigtig begyndt at gøre sig bemærket inde i maven, og det er nu så tydeligt, at sparkene kan ses på maven. Det er vildt, og jeg tror egentligt ikke helt, at jeg 100 % har forstået endnu, at jeg bærer på endnu et barn. I vores verden er Silke jo det mest perfekte barn i verden, men jeg ved godt, at dette hurtigt ændrer sig, når Viktor kommer… så har vi ikke kun ét perfekt barn, men hele TO!!!

25+6 ~ 3D-scanning

08:20, 24 februar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Midt i det voldsomste stormvejr til dato i 2008 tog far og jeg den 22. februar afsted mod Hobro for at blive 3D-scannet kl. 16.00 … Vi parkerede på deres parkeringsplads 15.45 og skyndte os indenfor, inden vi nåede at blæse væk…

Vi fik lov til at vente i 5-10 minutters tid – så blev vi bedt om at komme ind i scanningslokalet, hvor jeg blev placeret på briksen. På maven med scanningshovedet, og vi kørte derudad… Først fik vi 100 % bekræftet, at det nu også VAR en Viktor, der ligger derinde – så min nervøsitet fra de sidste par dage med om det nu også var rigtigt, at det var en dreng, forsvandt som dug for solen…

Og så gik jagten på at få et godt billede af dig i profil – men ligesom din søster var du ikke særlig samarbejdsvillig, og man kunne flere gange se dig rynke på panden over de ultralydsstråler, der ramte dig – måske sådan noget ultralyd ikke helt er så godt alligevel? Du lå med hovedet nedad i mit bækken og havde hovedet godt puttet ind i min rygsøjle, så det var meget svært at få nogle ordentlige billeder af dig – det hjalp heller ikke, at jeg lagde mig om på siden, så hun bedre kunne komme til…

Istedet gik hun igang med at måle din størrelse, og du vejer nu små 900 gram, er en fin og aktiv dreng, og der var normal mængde fostervand omkring dig. Du lå en lille smule over gennemsnittet rent størrelsesmæssigt, men det var ikke meget.

Tilbage til kampen om at få nogle gode billeder af dig – men du ville kun gemme dig væk, og pludselig omkring 16.20-tiden siger hende, der scanner, at det her kan vi lige så godt stoppe her, for der kommer vist ikke flere billeder ud af dig.

Vi sætter os ud og venter på at få billederne fremkaldt og dvd brændt – og 16.30 sidder vi klar i vores bil for at køre mod Horsens igen. En meget lang tur for en meget kort oplevelse. Personligt er jeg utrolig glad for billederne af dig, men far var ikke imponeret og var meget glad for, at det ikke var noget, vi havde betalt penge for (vi havde fået scanningen i gave). Men det var dejligt at få et kig ind til dig igen


  • Categories:

Erhvervsliv

28+2 ~ 2. jm-besøg med træls afslutning

08:52, 10 marts 2008
Hele familien var afsted til 2. jm-besøg i dag. Inden vi tog afsted, blev jeg nødt til at gå til bekendelse overfor D – at jeg havde været nødt til at tage smertestillende piller de sidste par dage for at komme gennem dagen. Jeg ville ikke have, at han fik det at vide, når vi sad ved JM, så jeg kunne jo lige så godt sige det inden – jeg vidste godt selv, at jeg var kommet ud på et skråplan, for det skal jo ikke gøre ondt at være gravid, men jeg ville jo også gerne på arbejde… Erkendelsen af at min krop måske ikke helt kan holdt til det, som hovedet kan, har været en svær pille at sluge – og er det stadig…

Vi kommer ind til JM, og der går ikke to minutter, så sidder jeg og får ‘krisehjælp’ af jm.. jeg bliver halvt skældt ud (hvilket jeg nok havde brug for) over, at jeg ikke har haft ringet til fg eller læge noget før – og jeg undskylder selvfølgelig mange gange og siger også, at jeg selv ville have sagt det samme til alle andre, hvis det var dem, der havde opført sig på samme måde, som jeg har gjort.. Jeg har de sidste 2-3-4 uger haft rigtig rigtig ondt i min mave – og jeg har bevidst valgt at ignorere det, for jeg skulle jo på arbejde, ikke?

Mit blodtryk var højt – men det skyldes nok tudeturen lige inden (136/87). Der var udslag i urinen, og mit sf-mål var 29 cm, hvilket passer perfekt med, at jeg er i 29. uge. Fin fosteraktivitet og flot hjertelyd. Jeg er snart oppe på min før-graviditetsvægt – jeg vejer nu 105,6 kg – og står stadig på et minus på 400 g.

Generelt så tingene fine ud, men der var bare lidt ting, der skulle tjekkes. Samtidig kom JM også ind på, at det måske kunne være en løsning for mig at blive sygemeldt i en uges tid, så jeg kunne passe lidt på mig selv. Jeg tror godt, at hun kunne se, at jeg ikke helt er mig selv for tiden… Men det var selvfølgelig ikke noget, som hun kunne tage stilling til – det skulle være gennem egen læge. Hun pointerede også på det kraftigste, at jeg skulle til læge så hurtigt som muligt, så jeg kunne få noget for det, der var i min urin (som hun ikke gav mig en egentlig diagnose på). Jeg kunne også vælge at tage over på FG for at få et tjek, men så skulle der tjekkes for veer osv. – og så gik jeg lidt i baglås og sagde, at jeg nok skulle tage til læge i stedet. Samtidig har jeg det lidt sådan, at jeg ikke vil bruge FG’s tid, hvis det er noget, der kan klares ved lægen.

På vej hjem fra JM blev jeg så sat af hos lægen, og efter lidt over en times ventetid kom vi ind til ham. Og der var ganske rigtigt noget i urinen, men helt præcis hvad det er, kunne han ikke svare på. Hans mistanke er blærebetændelse. Urinen bliver dyrket til i morgen, hvor jeg så får svar. Han beordrede mig også hjem, så jeg kunne pleje mig selv, for det er ikke meningen, at man skal gå rundt og have ondt. Mit blodtryk var nu heldigvis blevet normalt igen (110/65), så det var ikke svangerskabsforgiftning, hvilket han egentligt først frygtede.

Vi tog allesammen hjem – og jeg har faktisk sovet dagen væk… jeg er frygtelig ked af den udvikling, som tingene har taget – og har flere gange lovet mig selv, at nu må det stoppe. Men alligevel har jeg en forbandet lille djævel siddende på den ene skulder, der hele tiden sidder og siger, at jeg også skal tænke på mine kolleger, at de vil se mig som svag og bla bla bla bla. Logisk ved jeg godt, at jeg skal kaste det over højre skulder, men det gør stadig frygteligt ondt at være den svage part pludselig.

Da jeg stod op her til eftermiddag, gjorde det rigtigt ondt i min mave, så jeg valgte at ringe til FG, for det havde jeg fået at vide af min JM, at jeg skulle gøre, hvis det blev værre. Men hende jeg talte med, bad mig om enten at ringe til egen læge eller til vagtlægen – men hvad kan jeg bruge det til? Så selvom jeg har fået det modsatte at vide her til morgen, så er jeg alligevel blevet afvist af FG her til eftermiddag, da jeg ringer til dem som jeg er blevet bedt om at gøre…. *dybt suk*

Nu venter jeg bare på svar på dyrkningen af min urinprøve – som jeg forventer melder et svar ud, der hedder blærebetændelse… Hvis jeg selv skal sætte længde på det, så har jeg nok gået med det i 2-3-4 ugers tid, og jeg VED godt, at det er dumt af mig at ignorere det… men det har et eller andet været nemmere for mig at skubbe det væk, for jeg har ikke helt kunne overskue at der også skulle være problemer med mig…

Derfor er status pt, at jeg venter på svar – og jeg regner med at starte medicinering på denne her irriterende blærebetændelse i morgen

  • Categories:

Medier

29+5 ~ Sygemeldt

10:04, 20 marts 2008 .. Skrevet i 3.trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

29+2 endte mine smerter i en sygemelding. Jeg havde den dag præcis 75 dage tilbage til termin, og det har været noget af et chok at skulle erkende, at min krop ikke kan holde til at være på arbejde – desværre. Jeg gik fra at tro, at jeg ‘bare’ havde blærebetændelse til at gå til at skulle indse, at til trods for at hovedet sagtens kunne klare det, så kunne kroppen ikke. Ingen af lægernes undersøgelser gav udslag på noget som helst, så til sidst var lægens eneste mulighed at sygemelde mig. Han kan ikke svare mig på, hvor smerterne som sådan stammer fra – og ville ikke undersøge mig for bækkenløsning, da han sagde, at det var svært at diagnosticere, og uanset hvad så havde jeg jo smerterne, og de ville jo ikke forsvinde af den grund…

Så nu er jeg IGEN hjemmegående. Jeg er lidt trist over det, men forsøger efter bedste evne at vende det til noget positivt. Det er dog ikke fordi, at det så betyder at jeg kan rende og fræse ind i byen hver eneste dag for at ose i butikker, for det kan jeg ikke holde til. Så jeg er i princippet bundet til husets 4 vægge og skal finde noget at lave herhjemme. Det kunne være, at dette kunne blive begyndelsen på at begynde at sy – noget, som jeg længe har haft lyst til.

2½ måned, der skal slåes ihjel – og håber VIRKELIG ikke, at smerterne bliver værre end de er nu..!

 

29+0 ~ Det er ikke så sjovt længere…

08:51, 15 marts 2008 .. Skrevet i 3.trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Jeg havde en god graviditet med Silke, og derfor glædede jeg mig til at være gravid igen. Og det har da også været sjovt indtil videre (sådan nogenlunde) – det har dog været hårdt at have det skidt de første 3-4 måneders tid samtidig med at jeg havde et kravlebarn, der havde sine egne planer for dagen. Heldigvis var jeg på barsel, så jeg samtidig kunne få ro og hvile.

Men de sidste 3-4 ugers tid har været helvede. Jeg er begyndt på arbejde igen, og det er i og for sig godt nok. Jeg synes det er skønt at være igang igen og føle, at der er nogen, der har brug for mig. Hvis det bare ikke havde været for smerterne. Jeg har så ondt i mit underliv, og da jeg var ved jordemoder i mandags (det er lørdag i dag), blev jeg sendt direkte videre til lægen. I den forgangne uge har jeg afleveret 4-5 urinprøver til 3 forskellige instanser, og ingen kan svare mig på, hvorfor jeg har ondt. Naivt troede jeg, at det bare var blærebetændelse, men det er det ikke – så hvad er det så?

Min læges medicenering af det er at jeg skal holde smerterne nede med Panodil, og det er jeg da også fuldstændig med på, hvis jeg ikke havde til udsigt at jeg skulle tage det hver dag de næste 10-11 uger. Det nægter jeg at tro, at det kan være godt for hverken Viktor eller jeg. Engang imellem er okay, men ikke hver eneste dag!

Jeg skal til læge igen på mandag, og der tror jeg, at jeg vil prøve at høre, om det kan være bækkenløsning. Det er der sjovt nok ikke nogen, der har undersøgt mig for endnu – jeg har bare afleveret en hulens masse urinprøver. Og så forventer jeg, at jeg får en eller anden form for diagnose. Jeg har ondt, og den eneste måde jeg kan holde det nede i øjeblikket er ved at holde mig liggende vandret – og det er ikke så nemt at kombinere med at være på arbejde.

Så jeg håber på en eller anden form for afklaring på mandag – indtil da lider jeg videre i stilhed.

28+4 ~ Hjemme fra arbejde igen pga. smerter

08:07, 12 marts 2008 .. Skrevet i 3.trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Jeg var på arbejde igår, for jeg vågnede op uden smerter, så jeg tænkte, at jeg sagtens kunne tage på arbejde. Og det gik egentligt også fint nok indtil omkring 2-tiden. Så begyndte det at gøre ondt igen…

Om det er plukkeveer eller hvad det er, ved jeg ikke – men det gør ondt! Til morgen havde jeg faktisk gjort mig klar til at tage på arbejde, inden jeg kom frem til den erkendelse, at jeg blev nødt til at blive hjemme. Denne gang gjorde det ikke ondt ude i siderne, som det har gjort de andre dage, men mere inde midt på maven…

Min egen læge var ikke til at komme i kontakt med (telefonsvareren sagde, at de havde lukket – hvilket ikke passede), så jeg ringede til fødegangen i stedet. De ville ringe tilbage til mig, og det er nu 2 timer siden, og jeg har ikke hørt noget endnu. En veninde har sagt til mig, at mine smerter godt kunne tyde på nyrebækkenbetændelse – det opstår, når man har gået med en uopdaget/ubehandlet blærebetændelse gennem længere tid. Og jo mere jeg har læst om det, jo mere kan jeg se, at symptomerne passer på det, jeg oplever.

Men hvor er jeg led ved at føle ikke at kunne noget. Heldigvis er D hjemme i denne uge, hvor han afholder 1 uges ferie – for jeg tror ikke, at jeg kunne have holdt til at bringe/hente barn i dagpleje også…

Forresten – jeg fik jo svar på den urinprøve, som jeg afleverede hos lægen i mandags, men den kunne ikke give et endegyldigt svar, så jeg måtte aflevere en ny urinprøve, som er blevet sendt til Vejle til dyrkning, og den får jeg tidligst svar på på fredag – og hvis jeg er uheldig på mandag… Det er godt nok lang tid at vente, men jeg må jo bide smerterne i mig så længe…


  • Categories:

Kunststøtte

37+3 ~ DIIIING sagde æggeuret!

13:09, 13 maj 2008 .. Skrevet i 3.trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Så har vi rundet 37+0 – og det er nu blevet lovligt at føde dig. Du er grydeklar – og vi står bare i venteposition. Plukkeveerne begynder at blive slemme, og det er især om natten, at de dukker op. Det er trættende og betyder også, at jeg er begyndt at sove til middag igen – for ellers kommer jeg på ingen måde gennem aftenen.

4 kg har jeg taget på på en uge!!! Sommeren er over DK, og det viser sig så åbenbart også i mine fødder. ØV! Det gør ondt og spænder helt vildt. Jeg har forsøgt en hel masse, men ingenting ser ud til at virke. Godt man ved, at det kun er en begrænset periode.

Jeg begynder at lade op til fødslen. Det var Mors Dag for 2 dage siden, og mit eneste ønske fra far den dag var at få gjort dit værelse færdig – og det gjorde han. Det er så skønt at gå ind og se alle dine ting stå klar. Jeg nyder det i fulde drag – og bruger det som min måde at lade op til, at der skal komme en ny til familien.

Samtidig er jeg lidt vemodig. For lige så meget som jeg glæder mig til at blive mor igen, lige så meget frygter jeg det. Hvordan finder jeg ud af det med Silke – vil hun føle sig overset? Lige nu er hun jo mit et og alt – og pludselig bliver det til MINE et og alt! Kan jeg virkelig rumme så meget kærlighed? Jeg er nok ikke den første, der tænker sådan og absolut heller ikke den sidste. Jeg ved, at når alt kommer til alt, så KAN man rumme den kærlighed og der er nok til alle. Men tiden inden, hvor det hele er uvist, er altid den tid, der er den værste…

Nu glæder jeg mig bare til at få det overstået. Jeg har ikke engang fået pakket tasken til sygehuset endnu, men det er jo også begrænset, hvor meget der skal pakkes. Ærligt – så tror jeg én af grundene til, at jeg ikke har fået pakket noget endnu skyldes, at jeg forsøger at glemme, at jeg snart skal føde. Hvis tasken ikke er pakket, så er der jo lææææænge til endnu…

35+6 ~ Pladsen er trang

07:27, 2 maj 2008 .. Skrevet i 3.trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Maven vokser med eksplosiv fart efterhånden, og jeg begynder at føle mig tungere og tungere. Jeg bliver afsindig træt bare af det mindste arbejde, og det er svært at være 100 % mor for Silke efterhånden. Der er fuld gang i dig, og det er dejligt at se, hvordan maven kan hoppe og danse.

Dit værelse er endelig ved at blive færdigt og det er dejligt at kunne begynde at glæde sig til, at du kommer. Med det begynder tankerne som “Hvordan er du?” og lignende at dukke op – for hvem er du? Hvad er du for en person? Vil du skrige meget? Vil vi få vores nattesøvn? Jeg håber jeg klarer presset de første par måneder, hvor man skal forsøge at finde en ny hverdag med TO børn. Nu har man jo lige vænnet sig til kun at have ét.

Hvem mon du ligner? Ligner du Silke? Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan du ser ud – du er stadig noget uvirkeligt noget, og jeg kan slet ikke forholde mig til, at jeg måske allerede om under en måned er mor til to.

Jeg var til scanning med dig i mandags, hvor jeg var 35+2 – de ville gerne vide, hvor stor du var. Du blev målt til at veje ca. 2600 g, hvilket er perfekt på kurven. Så jeg satser på, at du vejer nogenlunde det samme som din storesøster, når du kommer ud.

Nu er det spændende så bare, om jeg får ret i din fødselsdato. Hele min intuition skriger 5. juni, men du må ikke spørge mig om, hvorfor den gør det. Det har den bare hele tiden gjort. Akkurat ligesom med dit køn. Jeg vidste intuitivt, at du var en dreng. Jeg havde samme følelse med Silke – både at hun var en pige og hvornår hun ville få fødselsdag.

 

32+3 ~ Det går bedre

09:52, 8 april 2008 .. Skrevet i 3.trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Det går meget bedre med smerterne. Det er helt utroligt, hvor meget det har hjulpet, at jeg ikke skal være i konstant omdrejninger hele tiden. Men alligevel synes jeg det er svært at være sygemeldt, når jeg ved, at man på min arbejdsplads har så travlt.

Viktor er inde i en stille periode lige nu – pladsen i maven er ved at være trang, så det er ikke noget, der bekymrer mig på nogen som helst måde. Og hvor jeg før var fyldt med tålmodighed, er der pludselig væltet en kæmpe bunke utålmodighed hen over mig, og jeg synes pludselig at tiden går så laaaaangsom.

Jeg er begyndt at sy babytøj til Viktor – et eller andet bliver jeg nødt til at give mig til, og jeg er faktisk sluppet okay afsted med de første to ting, som jeg har lavet. Jeg har reelt ikke syet siden folkeskolen, så jeg er lidt stolt af mig selv.

Jeg er begyndt at sove utroligt dårligt om natten, og tissetrangen er også for alvor kommet tilbage. Lige nu glæder jeg mig til at få min krop tilbage igen, så jeg ikke skal dele den med et andet menneske, men det er heller ikke nogen følelse, der overrasker mig – sådan havde jeg det også sidst. Men med det samme man har født, sidder man og drømmer om at have sin gravide mave igen. Vi er ikke nemme at stille tilfreds, os kvinder


  • Categories:


top