Museerne i den danske oplevelsesoekonomi når oplysning bliver til en oplevelse

39+3 ~ Gider ikke mere… :S

Jeg var til JM igår, og alt så som sådan okay ud – lige bortset fra mit blodtryk, som var en anelse højt. Jeg fik en udskrift af mine JM-konsultationer også, og der havde hun så efterfølgende skrevet, at jeg er under observation for svangerskabsforgiftning…

Det sjove mål til JM er altid S/F-målet, og det var denne gang 40 cm! Jeg bad hende om at undersøge mig indvendig – og jeg var STADIG kun 1-2 cm åben… øv, men det er okay!

I dag har været en underlig dag. Jeg har været plaget af smerter de sidste par uger, men i dag har det været helt slemt, og jeg har kun kunne holde til at sidde ned, for ellers har det bare gjort ondt ondt ondt. Eftermiddag/aften har jeg været et bundløs hul, der bare har kunnet spise, spise og atter spise. Jeg har fortæret en hel pose toastbrød med tilhørende skinke og ost – og jeg var STADIG sulten efter den omgang, og så gik jeg igang med æblerne. Jeg er egentlig stadig sulten, men nu er jeg ved at være træt, så nu vil jeg prøve at se om jeg kan få noget søvn – det fik jeg nemlig ikke sidste nat. Jeg er blevet timepisser – OGSÅ om natten. Så jeg kan næsten sætte mit ur efter, hvornår jeg skal på toilet

39+0 ~ Uroen fortsætter…

Den konstante uro i kroppen fortsætter – og det trætter! Hvis jeg gør en pludselig bevægelse, kvitterer kroppen øjeblikkeligt med en plukkeve! Jeg er begyndt at sove med min ammepude – den giver en god støtte til mine ben og giver mig en følelse af, at jeg NÆSTEN sover på maven – den gravide mave kan nemlig puttes ind i det ‘hulrum’, der er ved en ammepude…

Jeg har utroligt meget udflåd, og for 3 dage siden kom der noget af slimproppen. Jeg blev så glad – og jeg oplevede også, hvad jeg vil betegne som veer. Desværre valgte det at gå i sig selv igen, og dagen efter var jeg så utrolig skuffet. ØV, hvor følte jeg mig snydt! Og pludselig med ét var jeg klar til at modtage dig! Åh, hvor jeg pludselig længes! At være så tæt på målstregen – og så alligevel ikke nå den… det var vildt skuffende!

Lige nu nyder både D og jeg den sidste tid, hvor vi kun er forældre til én. Vi er sikre på, at Silke bliver den bedste storesøster, der findes. Og at vi får den skønneste dreng i hele verden!

Men hvornår mon bliver din fødselsdag?

38+2 ~ JM-besøg i dag…

Besøget gik som det plejede – jeg har dog taget 3½ kg på i forhold til sidste besøg for 2 uger siden, og det må næsten være ren og skær væske…  S/F-målet var faldet 1 cm, så han er på vej mod udgangen  Hjertelyd, blodtryk og urin var også fin – dog var der en smule udslag i urinen, men ikke noget alarmerende.

Og så bad jeg hende om at undersøge, om jeg havde åbnet mig – og det har jeg! Jeg er 1-2 fingre åben, og min livmoderhals er begyndt at modne sig. Det er nu ikke noget, som i mine ører lyder unormalt, selvom jeg ikke ved, hvad der er normalt. Men det er i hvert fald ikke noget, jeg forbinder med fødsel. Og dog – da jeg fik en fødestue til at føde Silke på, var jeg 3 cm åben, så måske….?

Nå, men jeg tror nu stadig på, at jeg kommer til at gå over tid. Der er 2½ uge endnu – og jeg bliver meget overrasket, hvis det sker før!

38+1 ~ Underlig uro i kroppen…

Vi var til fest igår aftes – og om det skyldtes at være placeret på en stol hele aftenen eller om det er noget andet, ved jeg ikke – men jeg blev i hvert fald nødt til at tage hjem ved halv 12-tiden… D blev ved festen – men kl. 4 blev jeg nødt til at sende ham en sms om, at det nok ville være en god ide for ham at komme hjemad nu, for jeg havde det simpelt hen så underligt, så hvis jeg var ved at gå i fødsel, syntes jeg, at han skulle have mulighed for at få noget søvn inden det store slag. Det endte med, at jeg hentede ham inde i byen – og vi tog begge direkte i seng.

Her til morgen var vi barnefri (Silke havde overnattet ved bedsteforældrene), og det skulle jo udnyttes…  Så vi forsøgte at hygge os lidt, hvilket bare resulterede i ondt i maven IGEN! Efter lidt pause tænkte jeg, at det jo KUNNE være, at det kunne sætte fødslen igang, så vi fik det gjort færdigt…  Desværre har det ikke givet andet end ubehag resten af dagen

Jeg går rundt med en konstant uro i kroppen, og det irriterer mig, at jeg ikke ved, om det er fødslen, der er ved at gå igang, eller om det bare er snyde-halløjsa! Da jeg gik i fødsel med Silke, gik vandet jo – det var jo til at tage at føle på… men det her uvisse – NØRJ, det kunne jeg godt være foruden…

Nå, men jeg skal til jordemoder i morgen, så jeg er lidt spændt på, om hun kan fortælle mig, om der måske er noget under opsejling – det kan hun nu nok ikke, men måske hun vil undersøge, om jeg har åbnet mig